Gå til hovedindhold

Før dit barn starter - overgang fra dagtilbud til skole

Det er vigtigt, at dit barn får en god start i skolen.

Indhold

    Derfor har vi har et tæt samarbejde med børnehaverne i området. Vi har fået lov til at deltage i deres forældremøde i efteråret, hvor vi fortæller om, hvad det vil sige at starte i skole, og hvad der er særligt ved Sødalskolen.

    De kommende skolestartere kommer på besøg på skolen en gang i måneden sammen med deres pædagog. Her møder de vores børnehaveklasseledere og får det første kendskab til, hvad vil det sige at gå i skole.

    I skoleåret op til skolestart er der følgende arrangementer:

    • Informationsmøde for forældre i oktober
    • Indskrivningsmøde i november
    • Besøg i skoletiden i foråret
    • Goddagmøde i maj/juni

    En del af den trygge skolestart er også, at du som forælder lærer os at kende. Derfor er det vigtigt, at du kontakter skolen, hvis du har spørgsmål. Vi vil altid gerne tale og mødes med forældre.

    Som forældre forventer vi, at I:

    • deltager i skolens forældrearrangementer
    • følger med i informationer om skolen, årgang, klassen og jeres eget barn på Aula
    • samarbejder med skole og SFO alene med det formål, at jeres barn skal have den bedste skoledag
    Sidst opdateret: 3. oktober 2024