Gå til hovedindhold

Om skolen

Vores værdigrundlag bygger på faglighed og fællesskab.

Indhold

    På Sødalskolen bygger vores værdigrundlag på faglighed og fællesskab. Vi tror på, at børn lærer bedst, når de oplever, at de hører til, bliver mødt med tydelige forventninger og får mulighed for at udvikle sig og lykkes sammen med andre.

    Sødalskolen er en mangfoldig folkeskole, hvor børn og familier med forskellige sprog, kulturer og erfaringer mødes i en fælles skolehverdag. Vi lærer hinanden at kende på tværs og ser forskellighed som en styrke.

    Vi en skole med tydelige danske traditioner. Gennem året samles vi blandt andet om motionsdag, jul, Lucia, fastelavn, skolefest og andre fælles mærkedage. Traditionerne er med til at skabe genkendelighed, tilhørsforhold og et stærkt fællesskab på Sødalskolen.

    Sødalskolen ligger smukt tæt på skov og sø. Vi er stolte af vores skole og vores rammer, og vi lærer eleverne at tage ansvar for de fælles omgivelser. Vores skolegård er under udvikling med nye muligheder for leg, bevægelse, aktiv læring og gode pauser.

    Vi tror på, at børn lærer bedst, når de oplever, at de hører til, bliver mødt med tydelige forventninger og får mulighed for at udvikle sig og lykkes sammen med andre.


    Faglighed - vi er her for at lære

    På Sødalskolen har vi høje ambitioner for alle vores børn og unge. Eleverne skal opleve glæden ved at blive dygtigere og erfare, at faglig udvikling kræver nysgerrighed, øvelse og vedholdenhed.

    Vi ønsker, at vores elever:

    • bliver så dygtige, som de kan

    • er nysgerrige og har mod på at lære nyt

    • oplever, at det nytter at øve sig og gøre sig umage

    • kan samarbejde og lære sammen med andre

    • møder voksne, der inspirerer, stiller tydelige forventninger og hjælper dem videre

    Det gør vi ved, at:

    • vi er tydelige om, at Sødalskolen er et sted, hvor vi lærer og bliver dygtigere

    • vi følger elevernes faglige udvikling tæt

    • medarbejderne samarbejder om undervisningen og om, hvordan eleverne lærer bedst



    Fællesskab - vi hører til i fællesskabet

    Fællesskabet er en forudsætning for både trivsel og læring.

    På Sødalskolen kender vi hinanden på tværs af årgange og alder. Det skaber en tryg hverdag, hvor vi tager os af hin­anden. Vi værner om de nære relati­oner og de store fællesskaber. Der er fællessamling for O. – 5. klasse hver uge og flere gange om året for hele skolen. Det styrker sammenholdet og fællesskabet, hvor alle har en plads.

    Derfor bliver dit barn hos os, en del af et stærkt fællesskab, hvor vi samarbej­der om trivsel, læring og udvikling hver dag.

    Vi ønsker, at vores elever:

    • oplever sig som en vigtig del af fællesskabet

    • tager ansvar og bidrager til fællesskabet

    • kan samarbejde med mennesker, der er forskellige fra dem selv

    Det gør vi ved, at vi:

    • skaber fællesskaber på tværs af klasser og årgange

    • prioriterer traditioner og fælles oplevelser, der samler skolen

    • arbejder for, at alle børn har mulighed for at være med

    • lægger vægt på et tæt samarbejde mellem skole og hjem


    Sødalskolens menneskesyn

    På Sødalskolen møder vi hinanden med omsorg og respekt. Vi vil hinanden og fællesskabet. ​

    Vi arbejder ud fra grundtanken om at:

    • Alle har en grund til at handle som de gør.​

    • Vi ser forskellighed som en styrke.​

    • Alle vil gerne lykkes; det har alle et medansvar for.

    Skolens ansatte har ansvaret for mødet og relationen samt pligten til at handle ud fra vores menneskesyn

    I hverdagen forpligtiger vi os på, at I kan se dette i jeres børns skole og SFO.

    Sidst opdateret: 22. oktober 2026